Madlavning sammen med børn

Bagning

Mindre børn elsker at bage. Lav en gærdej, f.eks. en alm. franskbrødsdej. ( pga. salmonella skal æg udelades eller være pasteuriserede, det kunne jo være børnene fik lyst til at smage på dejen). Der kan bages boller, snegle, horn, figurer af gærdejen. Brug små marcipan eller nougatstykker til at komme indeni, eller rør en remonce af lige dele margarine og sukker. Pynt bagværket med rosiner, krymmel, perlesukker. Lad bare børnene bruge deres fantasi.

Omkring juletid kan børnene bage kagefigurer, eller julesmåkager/pebernødder.

Konfekt

Julekonfekt er også et hit. Brug marcipan og nougat, forskelligt krymmel, frugtfarve, overtrækchokolade, nødder og mandler. Hent evt. inspiration på www.odensemarcipan.dk. Konfekten kan evt. serveres ved en juleafslutning for forældre og søskende.

Til påske kan man støbe chokolade påskeæg, eller lave nogle små æg af marcipan, som overtrækkes med chokolade og evt. pyntes. Igen findes der opskrifter på www.odensemaricpan.dk Man kan købe chokoladestøbeforme i hobbyforretninger.

Mad fra andre kulturer.

Det sjoveste er nok hvis man får besøg af en gæst fra en anden kultur, som man kan lave noget fremmed mad sammen med. Det kan også være missionærer/volontører som har en spændende opskrift.

Bålmad.

Vi kender alle snobrødet, og de fleste børn har prøvet at bage et, men der er mange andre muligheder for at lave mad over bål. Fladbrød bagt på varme sten, kartofler svøbt i trylledej og bagt i gløderne, pizza bagt i en kagedåse, pottebrød bagt i urtepotter, bagte æbler med nutellafyld.

Dagen derpå kan man laver kultegninger med kul fra bålet og farve tegningen med naturens farver fra blade og bær.

Har man en hel dag til rådighed kan man eksperimentere med at bygge en røgeovn af en gammel olietønde og prøve at røge kød eller fisk.

Der er rigtig mange muligheder, og jeg vil anbefale at man låner et par bøger om bålmad på biblioteket, og afprøver nogle af ideerne.

Jeg kan anbefale:

  • Skvalderkål og pandekager af Carsten Gotlieb Hansen
  • Kogekunst i gløder af Helen Holm og Leon Møllgaard
  • Ildens magi af Torben Lundø

Og der findes flere andre gode bøger.

Bolchekogning

Behøver måske ikke nøjere introduktion. Det er ret dyrt at starte op med at koge bolcher, fordi det kræver noget udstyr (termometer, bolchemåtter mm.). Men har man først købt et startsæt (fås i hobbyforretninger eller bestilles via nettet) så er de følgende portioner ikke så dyre. Det kan derfor være en god idé at slå sig sammen, således at flere klubber deles om et sæt. På Bornholm findes sådan et sæt på Foreningshuset i Rønne som kan lånes, mod at fylde op med de ingredienser man har brugt op.

Materialer kan fås direkte fra Urtegården (www.urtegården.dk), men andre hobbyforretninger forhandler også disse materialer. Her kan man også købe materialer til at fremstille lakrids og vingummi, og der findes også materialer til at lave sukkerfri bolcher. Tips: Det kan være meget varmt for fingrene at arbejde med bolcher. Hvis børnene får et par tynde havehandsker og et par plastikhandsker ud over, brænder de ikke fingrene så nemt. Så kan de begynde at arbejde med bolchemassen tidligere i forløbet, og har dermed længere tid til at forme bolcherne inden bolchemassen stivner.


Hvis du har kommentarer til hjemmesiden, så send en email til webmasteren.